Skydedørsvægge og ståltrapper i flot New Yorker-stil

First Floor CPH er mestre i minimalisme og gode materialer, og deres New Yorker vægge med skydedør opdeler rum på en enkel og dekorativ måde. De forhandler også ståltrapper, som passer perfekt ind i en moderne, men tidløs, skandinavisk stil.

First Floor Copenhagen

Bestil en New Yorker væg med skydedør til lejligheden eller villaen

En New Yorker væg med skydedør er ideel til rum, der skal opdeles, men hvor du ikke ønsker, at en traditionel dør skal tage for megen plads, når den åbnes og lukkes. Med en skydedør skal man ikke tage hensyn til dørens svingradius, så løsningen er god til mindre rum. En New Yorker skydedør klæder naturligvis også større rum, hvor du gerne vil have en diskret gennemgang. Det kræver blot, at der enten til højre eller til venstre for døren er plads til, at den kan skyde til siden. Skydedøren kan enten fås med et hjulsystem, hvor støbejernshjul er synlige på døren, eller den kan fås som en mere diskret loftmonteret skydedør. En vigtig fordel ved en New Yorker væg er, at lyset får fri gennemgang mellem de to afdelinger af rummet, og med skydedøren kan man diskret og nemt gå fra køkkenet til kontorpladsen og samtidig, uden støjgener, holde øje med, hvad der sker på den anden side.

Moderne ståltrapper i industrielt look hos First Floor CPH

Trapper kan være vældigt dominerende i et hjem, så det er vigtigt at vælge den trappe, som passer bedst til din og rummenes æstetik. First Floor CPH producerer ståltrapper, som både fungerer godt i hjem med et minimalistisk, New Yorker-inspireret look, og mere ekspressive hjem fyldt af forskellige træsorter og farver. Ståltrapperne grundes og pulverlakeres for at være så slidstærke som muligt, for trapper skal kunne holde til mange kroppes ture op og ned hver eneste dag. Du kan vælge en trappe med trætrappetrin, eller du kan vælge en ståltrappe kun i stål. Kombineret med en New Yorker væg bliver rummet virkelig gennemført i sin minimalistiske og rå æstetik! På firstfloorcph.dk kan du både se eksempler på indendørs og udendørs ståltrapper, og du kan kontakte dem på deres kontaktformular eller ved at ringe, hvis du overvejer en smuk ståltrappe til dit hjem.