Gør livet lettere med en trailer

Falder snakken på transportløsninger, er det umuligt ikke at nævne traileren. Den er et utroligt anvendeligt stykke udstyr, som vil gøre selv hårdt arbejde til en overskuelig opgave.

Harald Nyborg

Hvor tit har du ikke stået i en situation, hvor en trailer kunne have løst alle dine problemer? En kammerat har bedt om hjælp til en flytning, du har haven fuld af affald, eller måske har du lige spottet den perfekte sofa i genbrugsbutikken i nabobyen. I enhver af disse situationer ville en trailer kunne gøre opgaven meget lettere. Og den obligatoriske flytte-bajer og pizza nærmer sig lidt hurtigere.

Det tunge arbejde bliver lettere

Harald Nyborg STEMA trailerDu kan helt sikkert finde den trailer, der passer til dig og din bil, for i Harald Nyborg finder du et udvalg af forskellige størrelser. Desuden kan du også få alt, hvad du skal bruge, for at transportere dine ting både lovligt og sikkert. Sortimentet tæller ekstraudstyr lige fra lygter og net til metalgitre og tyverisikring. Du er dermed garanteret et alsidigt produkt, hvor anvendelsesmulighederne er mange.

I disse dage hvor gør-det-selv-trenden hersker, har du brug for godt udstyr til at lykkes med dine projekter. Og det gælder uanset om det er nogle brædder til et nyt, flot plankebord eller den helt store renovering af håndværkertilbuddet. Blandt udstyret er en trailer vigtig – ikke blot til transport af dine ting, men at kunne gøre dette nemt og sikkert, uden at det generer trafikken, ridser sæderne i din bil eller beskadiger dine nyindkøbte materialer.

Er det nærmere haven, der trænger til en overhaling, og skal du derfor have flyttet en masse jord? Som ekstraudstyr til din trailer kan du købe et rampesæt, der gør af- og pålæsning meget nemmere. På den måde behøver du ikke bekymre dig om den ømme ryg og den gamle knæskade. Med det rigtige grej bliver selv hårdt arbejde til en leg.

Hav tillid til tysk kvalitet

Harald Nyborg forhandler trailere af mærket STEMA. Det er et tysk firma, hvis filosofi bygger på kvalitet og sikkerhed. STEMA har meget erfaring med et bredt udvalg af anhængere til alverdens formål. Køber du den her, kan du altså regne med gedigent tysk kram.

Harald Nyborg STEMA trailer

Mangler du erfaring med at køre en bil med anhænger, kan du trygt vælge en af deres modeller. De har nemlig et specielt udviklet system, som sikrer trailerens stabilitet på vejen og gør kørslen lettere. De har endda modtaget indtil flere forskellige certifikater og diplomer, som garanterer, at du får det bedste udstyr. Selv ordet ”anhænger” stammer oprindeligt fra tysk, så når man siger tysk kvalitet, må der i denne sammenhæng være noget om snakken.